Phone: +45 38 80 20 15

Freelancer

18. Januar 2010 - Teksten her under blev skrevet for snart 9 år siden.
 

Hvordan er det så gået?   

Bedre, mange offentlige institutioner retter sig efter reglerne og respekterer freelancerens vilkår - men ikke alle. 

Der er stadig en hel del institutioner der indberetter som B-indkomst (honorar uden skattetræk), selvom de har modtaget en momsbelagt faktura fra f.eks. en Tolk. 

Det er altså ikke efter reglerne og det medfører en stor risiko for at Tolken bliver dobbeltbeskattet af indkomsten. 

Enkelte regioner har også svært ved at rette sig ind efter reglerne. Så det er desværre stadig vigtigt at kontrollerer sin selvangivelse.

En hel del tolke er idag tvunget til, at arbejde for tolkebureauer. Ofte modtager tolken kun 1,10 kr i kørselsgodtgørelse. Det bør bare ikke stoppe her. Man har stadigvæk fuld fradrag efter de satser der gælder. Medtag den udbetalte godtgørelse som indtægt og fratræk den beregnede fradrag som udgitft.                                                                  


24. juni 2001 - VIGTIGT - SELVANGIVELSE - LÆS HER!!!

Hvis der udføres arbejde for institutioner, så foretager de indberetning til skattevæsenet af "lønnen"/honoraret, selv om den er udbetalt som følge af en faktura udskrevet til dem.

MEN - brug ikke servicebrevets oplysninger - det beløb der anføres der, er oftest inklusive moms!!!

Hvis du bruger dette tal kommer du til at betale skat af den moms du allerede har betalt i løbet af året.

 

Generelt:

Vi har i flere år haft en del freelance-folk som klienter. Specielt tolke, men også oversættere, fotografer, grafikere, underviserer, osv. I gennem flere år har jeg holdt foredrag specielt rettet mod disse grupper.  

I forbindelse med disse foredrag har jeg oplevet, at en alt for stor gruppe er udsat for betydelige lovovertrædelser fra en del "arbejdsgivere", her i blandt også offentlige instanser. Der udbetales i vid udstrækning B-indkomster. Det er generelt ulovligt. F.eks. har jeg mødt en del tolke der havde deres hovedindtægt som B-indkomst, udbetalt af Politiet, Domstolene, og ikke mindst kommunerne. Det er en overtrædelse af Momslovens §13. Det har været stødende at opleve disse mennesker stå hjælpeløse overfor så magtfuld en kunde som en kommune, der nægter at modtage en momsbelagt faktura. Freelanceren der ikke har overholdt momsloven risikere at blive mødt med et krav fra Told & skat om efterbetaling af moms at de udbetalte beløb. 

En anden rystende oplevelse har været, at en hel del overhovedet ikke benyttede sig af de fradrags rettigheder de faktisk har. Det drejer sig især om transport udgifter. Meget få foretog f.eks. berettigede afskrivninger på køretøj. Selv når man cykler er der fradragsret. Og nogle foretog ikke fradrag fordi de fik udbetalt kørselsgodtgørelse, der iøvrigt ofte ligger på det halve af hvad Ligningsrådets satser giver i fradrag. En del havde heller ikke anvendt fradrag for arbejdsværelse, køb af kontormøbler, indkøb af edb, telefon, litteratur, osv. 

Ved ikke at anvende disse lovlige fradrag gør man livet surt for sig selv. Og selv om skattelovgivningen er fjollet, så har det trods alt ikke været meningen at man skal gøre livet surt for sig selv.

 

Du kan altid rette henvendelse her til og få en gennemgang af dine forhold, det koster ikke noget.

Download Adobe

Quick Contact

Adresse

RE//VISION
GUNNEKÆR 28
2610  RØDOVRE

 

Tlf. 38 80 20 15



E-MAIL: MAIL@RE-VISION.DK

© RE//VISION * GUNNEKÆR 28, 2610 RØDOVRE